Stanford-modellen
Det første punkt er empathize. I dette punkt skal man observere brugerne, engagere sig med den vha. interview og sætte sig i brugernes sted.
I vores forløb har vi været ude at observere på Gyvelhøjskolen, hvor vi observerede de elever, som vi skulle afprøve vores produkt med en uge senere. Vi gik rundt og talte med eleverne om mængden af bevægelse i deres skoledag. Desuden undersøgte vi miljøet på skolen for at undersøge, hvad der var af indendørs- og udendørsarealer. Vi talte også med den lærer, som havde eleverne den dag, vi observerede samt med den lærer, Tora, som skulle have eleverne den efterfølgende torsdag, hvor vi skulle afprøve vores prototype. Vi interviewede læreren, Tora, om hvor meget bevægelse hun har i sin undervisning, og om hvad tendensen generelt er på Gyvelhøjskolen. Vi stod desværre i den situation, at pædagogerne ikke er tilstede om torsdagen, da der er fagdag. Derfor kunne vi ikke interviewe pædagoger. Ugens øvrige dage står pædagogerne for et bevægelsesbånd over middag.
Det andet punkt er define. I dette punkt skal man bruge sin viden fra det foregående punkt til at sammenfatte en mening/synspunkt ift. de brugere man observerede.
I vores forløb brugte vi ikke lang tid på at analysere og sammenfatte det data, vi havde med hjem fra det foregående punkt. Vi var hurtige bevidste om, at lærerne og pædagogerne på Gyvelhøjskolen i høj grad har brug for at integrere bevægelse i den daglige undervisning ud over bevægelsesbåndet. Vi kom herfra hurtigt over i næste punkt, hvor vi begyndte at idegenere.
Det tredje punkt er ideate. Fokus i dette punkt er at idegenere, hvor man mentalt skal komme vidt omkring med ideer. Det er på baggrund af idegenereringen, at man går til næste punkt med prototypen.
I vores forløb idégenererede vi af flere omgange. Første gang var fokus for idegenereringen, at vi blot skulle nedskrive alle de ideer, vi fik i forhold til det, vi havde oplevet på skolen, og det fokus vi havde fundet i de to foregående punkter. Her blev ideerne sorteret, så vi ud fra disse ideer nåede frem til, at vi ville lave en værktøjskasse til lærer og pædagoger. Her talte vi om mål, rammer, indhold m.m.
Næste omgang med idégenerering var fokus at få så mange forskellige ideer til forskellige aktiviteter til vores værktøjskasse. Her fik vi tilsammen 60 ideer til forskellige aktiviteter, som vi kunne udvikle på.
Det fjerde punkt er prototype. Dette punkt handler om at få alle ideerne ud af hovedet og ud til et produkt i den fysiske verden. Formen på en prototype kan være hvad som helst.
I vores forløb udvalgte vi nu 6 aktiviteter inden for kategorierne; Bevægelse, trivsel, samarbejde og faglighed samt 2 ekstra. De 6 aktiviteter skulle udgøre aktiviteterne i vores værktøjskasse. Vi har desuden til hver aktivitet lavet 2 variationer af aktiviteten, således der bliver flere aktivitetsmuligheder. Til hver aktivitet skrev vi nu en lærervejledning og lavede en film, således vores materiale bliver let tilgængeligt til både lærere og pædagoger. Vi havde nu en prototype, som var klar til at blive afprøvet.
Det femte og sidste punkt er test. I dette punkt er der mulighed for at forbedre ens prototype, lære mere om brugerne m.m.
Som sidste led i vores forløb var vi ude at teste vores prototype på Gyvelhøjskolen. Da vi testede vores aktiviteter, fandt vi ud af, at der skulle få, små rettelser til i aktiviteterne, så de ville fremstå mest optimalt og mest tilgængeligt.
Vi brugte to modeller, se billederne, til at evaluere testningen, så vi efter testningen kunne rette aktiviteterne til, så vi nu har et færdigt produkt.